Røre i Astrups andedam Røre i Astrups andedam Visse IF 3 - TIF/Dannebrog HK 2-11

Lokalpolitik 1. april 2005 06:00

} DILETTANT: Astrup Dilettanterne har afsluttet repliktræningen og meldt sig klar til en ordentlig grinetur på skrå brædder på Astrup Kro - til generalprøven i aften og festforestillingen i morgen aften. Røre i Andedammen er et stykke med en skjult dagsorden. Denne skal ikke afsløres i disse linier, men Borgmester Anton Kværs (BjarnePedersen) og den lokale præst (Jens Nielsen) har brygget en rævekage for at få opmærksomhed på sagen. Omdrejningspunktet er præstens lille andedam, som borgmesteren tilsyneladende bliver skubbet i - just som tæppet går for 1. akt. Den formastelige skubber er såmænd præsten selv - og så er der lagt op til ballade mellem de to gamle skolekammerater og bedste venner. Det mellemværende kan kun afgøres i bokseringen mener borgmesteren. Den ide er præsten med på. Men byrådet blander sig i dysten. Som ægteparet Vedsted ses Tommy Gregersen og Ida Errebo. Borgmesterens datter håndteres af Louise Christensen og som hendes udkårne Sven Rikkelsen ses debutanten Peter Sørensen. Desuden medvirker Tina Christensen som borgmesterens søde kone Karin,og Tina Rydborg som byens mest sladrende og bedst orienterede kvinde. } SOLGÅRDSFEST: Solgårdens Venner inviterer i aften til medlemsfest med middag, dans og underholdning. Sidstnævnte sørger Husorkestret for, mens Solgårdscentrets køkken tilbereder den sprængte nakkekam med grøntsager og leverer rubinsteinkagen. } SMALL STARS: Visse (3) - TIF/Dannebrog 2-11. Turneringens sidste kamp gik ikke helt som forventet for Visse IF, som ellers forlods var indstillet på, at de nok ikke kunne slå rækkens tophold. TIF/Dannebrog HK. Visse tabte også til TIF/Dannebrog HK sidst de to hold mødtes. Visse forsøgte at få angrebet til at køre, men afslutningerne var svære, da pigerne fra Terndrup er utrolig gode i forsvaret. TIF/Dannebrog HK spillede en virkelig god kamp og var meget hurtige i deres spil. Trods nederlaget beholdt Visse puljens andenplads. Målscorere for Visse IF var: Julie Jørgensen og Maiken Hermansen. Ugens Small Stars trøje gik til Rebekka Nielsen fra Visse.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...