Røst fra fortiden

Det er grotesk, at DF nu vil erstatte sex med motion.

Motionsidræt 11. marts 2007 20:49

Sex er motion. Sex er sund motion. Sex er sjov motion. Derfor vil en reduktion i danskernes sex-udfoldelse skade sundheden i Danmark. Når Martin Henriksen vil erstatte sex med afholdenhed, er det udtryk for, at DF støtter kristne fundamentalister som Faderhuset i værdikampen i Danmark. DF vil tvinge skolelærerne til at agitere for DF’s livsfornægtende budskab. Det er endnu et sørgeligt udtryk for, at DF vil påtvinge skolen en rolle, hvor man ensretter børn og unge. Jeg håber, at både elever, lærer og forældre vil afvise denne røst fra fortiden. Per Clausen folketingsmedlem (Enhedslisten),sundhedsordfører, Vendsysselgade 8, Aalborg Per.Clausen@ft.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...