Røvede bank med økse

To unge mænd begik mandag eftermiddag røveri mod Danske Bank i Frederikshavn

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

FREDERIKSHAVN:To unge mænd begik kort efter lukketid klokken 16 røveri mod Danske Bank i Danmarksgade i Frederikshavn.

Her smadrede den ene gerningsmand indgangsdøren og stormede ind i banken med en økse. Personalet smed sig ned bag disken, og røveren slap af sted med et ukendt kontantbeløb. Det oplyser vagtchef hos Nordjyllands Politi, Per Jørgensen.

Røveren stak af ud af bagdøren, hvor der holdt en anden gerningsmand på en PGO scooter og ventede. De to røvere er sidst blevet set kørende på scooteren ved svømmehallen.

Udbyttet er dog ikke meget værd for de to røvere, da farvepatronen i pengesedlerne sprang, efter de havde forladt banken, fortæller vagtchefen.

Politi jagter røverne

Nordjyllands Politi leder i øjeblikket efter de to røvere, der begge beskrives som mellem 15 og 20 år.

Den ene gerningsmand er 180-190 cm. høj, han var iført en hvid hættetrøje og mørke bukser.

Den anden gerningsmand er 160-170 cm. høj, han var iført en rød hættetrøje med hvid klæde og havde blå bukser.

Oplysninger kan gives til Nordjyllands Politi på telefon 114.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.