Røver affyrede skud under røveriforsøg

AALBORG: Den 36-årige indehaver af Metax-tankstationen på Årestrupvej i Vejgaard slap med skrækken og et rødt mærke i panden, da han i går morges blev ramt af en plastickugle fra en softgun eller splatterpistol under klammeri med en maskeret røver. Røveren dukkede op, da den 36-årige kort efter kl. 07 ville tømme tankstationens seddelautomat. Røveren forlangte penge, men den 36-årige afviste, hvorefter røveren affyrede den korte, sorte legetøjspistol mod Metax-indehaverens hovede. Den 36-årige slog ud efter røveren og råbte på hjælp. Da tre renovationsarbejdere kort efter dukkede op ved tankstationen, flygtede røveren uden udbytte. Ved redaktionens slutning i aftes var han endnu ikke fundet. tino

Forsiden