Røver for to burgere

Kvinde fik kniv for struben

AALBORG:Fuldstændig vanvittigt. Sådan betegner vagtha-vende ved Aalborg Politi et røveri, der fandt sted ved 4.20-tiden natten til lørdag i Slotsgade ved indgangen til Føtex. Her kom en 29-årig kvinde gående hjem fra byen mod Nørregade, da hun bliver presset ind mod muren og får en kniv for struben af gerningsmanden. Røveren krævede på engelsk penge af kvinden. Men da offeret hverken havde kontanter eller dankort, røvede manden to burgere, som kvinden havde købt. Gerningsmanden beskrives som 172-175 centimeter høj, cirka 20 år, almindelig af bygning, måske kronraget eller med lyst hår. Røveren har tydelige kindben og et langt smalt ansigt. Han var bl.a. iført en lysegrå hættetrøje. Ifølge vagthavende er gaderøverierne ikke usædvan-lige. - Desværre er det et begreb, der breder sig, siger han.