Udland

Røver holdt syv personer som gidsler i Paris

Drama i rejsebureau i Paris var relativt hurtigt ovre. Gidseltager er på flugt.

En røver bevæbnet med et håndvåben holdt fredag aften syv personer som gidsler i et rejsebureau i Paris. Efter forholdsvis kort tid blev alle gidsler bragt i sikkerhed, siger kilder i politiet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Gidseltageren er på flugt, oplyser politiet til det franske nyhedsbureau.

- Alle bilister bedes holde sig væk fra området ved Boulevard Massena nær Porte d'Italie, skriver det lokale politi på Twitter.

Bevæbnede politifolk indfandt sig hurtigt på stedet, da der kom meldinger om røveriet og gidseltagningen.

Ifølge politiet synes dramaet ikke at være relateret til terrorisme.

Rejsebureauet, som overvejende har asiatiske kunder, bruges også til pengeoverførsler, siger kilderne.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.