Røver jagtet med pizzaspade

To mænd erkender røverier og indbrud i tøjbutikker i Nordjylland

Foto Lars Pauli

Foto Lars Pauli

NORDJYLLAND:Mandag begyndte den tre dage lange retssag mod en 20-årig mand fra Aalborg og en 24-årig mand fra Nørresundby, som erkender at stå bag en række af indbrud og røverier i november og december i Nordjylland.Til sidst gik det galt for de to mænd efter et røveri mod brugsen i Sulsted 21. december.

Anholdt efter biljagt

En betjent sad i et baglokale i brugsen og studerede en overvågningsvideo, fordi der dagen før muligvis havde været røvere på rekognoscering.Mens betjenten så på videoen, kom de to mænd ind i brugsen og truede sig til 10.500 kroner. Betjenten fulgte efter i sin anonyme tjenestebil og fik tilkaldt assistance, som fik stoppet de to røvere efter en biljagt i Nørresundby.

42 kriminelle forhold

De to mænd er tiltalt for henholdsvis ialt 42 og 31 forhold af også tyveri, besiddelse af narko, spritkørsel og overtrædelse af våbenloven ved at besidde knojern og samuraisværd. Det første røveri fandt sted torsdag aften 24. november, da personalet i MQ kiosken i Vodskov med en kniv blev truet til at udlevere 1.600 kroner. Den 20-årige har erkendt at stå bag, mens den anden mand nægter, oplyser anklager Sebastian Søegaard Knop.

Truet med pizzaspade

Begge nægter et mislykket røveri mod Fakta i Vodskov aftenen efter.Den 20-årige erkender dog at have forsøgt at røve et pizzaria i Nørresundby 20 minutter senere. Men trods trusler med en kniv blev han jaget på flugt af en ekspedient bevæbnet med en pizzaspade.

Indbrud i sportsbutikker

Begge mænd har indrømmet, at de dagene efter begik natlige indbrud i tøj- og i sportsforretninger i Blokhus, Ø. Hurup, Hals og Sæby.Mandag 19. december blev personalet i Superbrugsen i Vodskov så truet med en kølle og en kniv til at udlevere godt 35.000 kroner til de to mænd, som begge har indrømmet røveriet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.