EMNER

Røver snuppede penge i banken

KØBENHAVN:Uden at true med våben eller ord lykkedes det i går en mand at snuppe mellem 5000 og 10.000 kr. fra kassen i Nordeas afdeling på Frederikssundsvej i København. Manden kom ind i banken og trak et nummer, hvorpå han skrev, at der var tale om et røveri. Derpå rakte han ind over skranken og tog penge fra kassen, oplyser politiet på Bellahøj. Da han havde taget pengene, forsvandt han i løb fra stedet. /ritzau/