Røverier

Røver sunket i jorden

Kiosk i Sjællandsgade i Aalborg havde intet overvågningssystem

Arkivfoto: Google Street View

Arkivfoto: Google Street View

AALBORG:En 20 til 24-årig mand, der mandag aften ved 20.35-tiden, begik røveri mod Kiosk 74 i Sjællandsgade i Aalborg, er som sunket i jorden.

- Vi har ikke hørt noget som helst fra vidner, der måtte have set noget omkring røveritidspunktet, så skal vi have en chance for at komme tættere på en anholdelse, så har vi brug for hjælp fra eventuelle vidner, siger vicepolitikommissær Ole Jensen, Nordjyllands Politi.

Han undrer sig lidt over, at der overhovedet ikke er nogen som har set noget.

- På det tidspunkt røveriet skete, skulle man tro, at der fortsat var folk på gaden i et sådant forholdsvis tæt befolket kvarter i Aalborg, mener vicepolitikommissæren.

Rema 1000 pose

Ole Jensen oplyser, at kiosken ikke har videoovervågning, så der er heller ikke hjælp at hente fra den side.

Han beskriver røveren således:

Maskeret med en ikke hjemmelavet sort elefanthue. Iført en sort trøje med lynlås foran, blå forvaskede cowboybukser - eller hængerøvsbukser om man vil. På højre baglomme var der et hvidt K.

- Den kniv, han brugte til at true ekspedienten med, var en lang køkkenkniv af Globaltypen, og så havde han en Rema 1000 pose med sig, som han brugte til at bære byttet væk. Så har nogen set den unge mand med Rema 1000 posen, så vil vi meget gerne høre fra folk, oplyser vicepolitikommissæren

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst