Røver tømte kassen for 84.500 kr.

København 1. april 2003 08:00

KØBENHAVN: En røver med et langt våben, muligvis et oversavet jagtgevær, sprang over skranken og tog selv 84.500 kr. fra kassen, da han mandag begik røveri mod Forstædernes Bank på Nørgårdsvej i Lyngby nord for København, oplyser politiet. Derefter forlangte han at få åbnet bankboksen, men fortrød åbenbart og stak af om bag banken, hvor han forcerede to plankeværk for at komme til parkeringspladsen bag Magasin. Her så et vidne røveren gå hen til en mørk cykel. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...