Aalborg

Røver truede med pistol i spillehal

Spillehallen Skipperen udsat for væbnet røveri onsdag aften

Foto: Jan Pedersen
Foto: Jan Pedersen

Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:46

AALBORG: En maskeret mand begik onsdag aften klokken 22.05 røveri mod spillehallen Skipperen på Vestre Alle 9 i Aalborg.

- En mand kom ind i spillehallen med en pistol. I det første rum bad han folk om at lægge sig på gulvet, og i det andet rum bad han en ansat komme penge i en plasticpose, som røveren selv havde medbragt, fortæller vagtchef Per Vagn Nielsen fra Nordjyllands Politi.

Han vurderer, at cirka 5-6 personer var til stede i spillehallen under røveriet. Ingen kom til skade.

Efter røveriet stak manden af fra stedet.

- Han fik et mindre kontantbeløb med sig, siger vagtchefen.

Røveren beskrives som en mand, 20 - 25 år, ca. 180 centimeter høj. Manden er almindelig til spinkel af bygning, mørkhåret, med et smalt ansigt med spids næse. Han var iført grågrøn jakke og maskeret med et hvidt og blåternet viskestykke.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden