Røvere bagbandt ejer

ROSKILDE:Tre røvere overfaldt i aftes indehaveren af en jagtforretning i Roskilde. Røverne slog ham, trak en hætte over hans hoved, bagbandt ham med tape og efterlod ham på toilettet. Røverne stjal flere rifler og geværer samt en del ammunition. Indehaveren sad indespærret på toilettet i en time, før han slap fri og slog alarm. /ritzau/