Røverier

Røvere ventede på pengetransport

To gerningsmænd ventede tålmodigt, indtil pengetransporten sent fredag aften trillede op ved Føtexsupermarkedet på Nordmarksalle i Albertslund. Her fik duoen omkring 400.000 kroner med sig, da de holdt to ansatte fra en pengetransportvogn op, netop som de ansatte skulle hente penge fra dagens omsætning i forretningen. Mændene fik udleveret en kasse med sedler og mønter, da de truede med en pistol. Mændene forsvandt derefter fra stedet til fods, oplyser politiet i Glostrup. /ritzau/