Røveri-mistænkte fortsat fængslet
To mænd, der er sigtet for væbnet røveri mod Fakta i Farsø, skal fortsat sidde varetægtsfængslet.

To polske mænd på henholdsvis 23 og 26 år har fået deres varetægtsfængsling forlænget med fire uger frem til tirsdag 7. februar efter de blev anholdt i forbindelse med et væbnet røveri mod Fakta-butikken i Rådhuscentret i Farsø mandag 12. december sidste år. Modelfoto
To polske mænd på henholdsvis 23 og 26 år har fået deres varetægtsfængsling forlænget med fire uger frem til tirsdag 7. februar efter de blev anholdt i forbindelse med et væbnet røveri mod Fakta-butikken i Rådhuscentret i Farsø mandag 12. december sidste år. De to mænd er under mistanke for at være de to, der kort før lukketid med en pistol truede en ung mand ved kassen til at udlevere i omegnen af 6.500 kr. Et vidne kunne efter røveri give politiet en beskrivelse af flugtbilen - en grøn Renault Megane - samt et registreringsnummer, og omkring en halv time senere blev de to formodede røvere standset af en patrulje på A13. I bilen var udbyttet fra røveriet samt en pistol med spændt hane. Den yngste har en tidligere dom for røveri i Danmark på samvittigheden.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.