Røverier

Røveri mod døgnkiosk

To mænd begik søndag formiddag røveri mod kiosk i Løgstør

Ifølge politiet fremviste røverne en pistol. Arkivfoto: Torben Hansen

Ifølge politiet fremviste røverne en pistol. Arkivfoto: Torben Hansen

LØGSTØR:Søndag formiddag kl. 09.17 begik to unge mænd røveri mod Løgstør Døgnkiosk på Bredgade 10 i Løgstør.

Den ene mand truede ekspedienten ved at fremvise en pistol i bukselinningen, og han fik udleveret et kontant pengebeløb, som han puttede i en plastikpose påtrykt en reklame for Danske Spil.
Derefter stak de to mænd af til fods, og kort efter blev der hørt en bil gasse op i nærheden.

Stjålet bil fundet efterladt

En times tid senere blev der fundet en tom bil efterladt på en mark på Lyngbyvej ca. 20 km fra gerningsstedet.

Bilen er meldt stjålet i Aarhus, og politiet undersøger nu, om den kan have forbindelse til røveriet i Løgstør.

Sådan ser de ud

De to røvere var begge 18-15 år og meget solbrændte.

Den ene havde et hvidt tørklæde for næse og mund - det var ham, som fremviste pistolen. Han var desuden iklædt sort og hvidt tøj.
Den anden var klædt i sort tøj.
De to mænd blev set gående rundt foran døgnkiosken, inden den åbnede. Hvis vidner har set mændene, bedes de kontakte Nordjyllands Politi på tlf. 114.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst