Røverierne kort

Aalborg Politi står med fem uopklarede bankrøverier og et postrøveri, som alle er sket i løbet det seneste års tid. Her følger en oversigt: 1. februar 2002: Røveri mod Spar Nord i Storvorde, hvor udbyttet beløber sig til 658.000 kr. Af dem bliver cirka 100.000 kr. dog smidt under flugten, da en farvepatron eksploderer. To maskerede mænd udfører røveriet. Den ene er bevæbet med et jagtgevær. 30. juli 2002: Røveri mod Spar Nord i Klarup. Udbytte cirka 100.000 kr. Røveren truer med en pistol og flygter efterfølgende i en stjålet bil, der bliver fundet på en øde vej ved kirken i Gudumholm. 4. december 2002: Røveri mod Spar Nord i Frejlev. En pistolbevæbnet røver truer sig til 100.000 kr. og forsvinder væk på ukendt vis og i ukendt retning. 27. januar 2003: Røveri mod postkontoret i Vodskov. To bevæbnede mænd prikker med en pistol en kunde tilbage i døren og gennemfører herefter væbnet røveri. Udbytte: 40.000 kr. De flygter på en motorcykel, der sammen med køredragter og hjelme bliver fundet på Langbrokrovej i Vodskov. 4. april 2003: To røvere slår til mod Danske Bank i Klarup og får et udbytte på 70.000 kr. i danske penge og 30.000 kr. i udenlandsk valuta. Røverne brugte jagtgeværer, og flugtbilen finder politiet senere brændende på Kærgårdsvej i Storvorde. 16. april 2003: Røveri mod Spar Nord i Svenstrup. Gerningsmanden truer sig med en pistol til ukendt beløb. Da en farvepatron eksploderer smider han en del af pengene fra sig på ved en børnehave. Han flygter muligvis i en rød Fiat Brava.