Røveriet

Røveriet blev begået fredag klokken 11.41. To mænd trængte ind i sparekassen med en pumpgun og et oversavet jagtgevær. De forsvandt i en bordeauxfarvet VW Polo med indregistreringsnummeret OD 58 113. Den blev senere fundet brændende på Kjølskevej mellem Jerslev og Hallund. Røverne beskrives som unge mænd. De er begge 170 centimeter høje. Den ene er almindelig af bygning. Han har en fullface maskering. Han var i en mørk joggingdragt med teksten "Adidas" i rødt på ryggen. Han havde desuden sorte kondisko på. Den anden var i en hvid træningstrøje, blå bukser og han havde en hue trukket ned over ansigtet.