Røveriforsøg med kartoffelkniv

Modig kvindelig ansat forhindrede røveri i Aldi i Nørresundby. >b>Opdateret kl. 08.10

Fredag klokken 19:49 forsøgte en mand at røve Aldi på Viaduktvej i Nørresundby. Manden truede ifølge Nordjyllands Politi de ansatte med en kartoffelkniv, men lige meget hjalp det. Den kvindelige ansatte nægtede at åbne kassen, som var lukket. Manden forsøgte uden held selv at bryde den op, men endte med at flygte, da det ikke lykkedes. Endnu ikke taget De ansatte var efter røveriforsøget forskrækkede, men ingen kom fysisk noget til. Nordjyllands Politi beskriver røveren som en yngre mand. Han havde formummet sig bag solbriller og et mørkt halstørklæde. Desuden var han i sort sweather og havde cowboybukser på. Har folk set noget i forbindelse med røveriet, vil Nordjyllands Politi meget gerne have oplysningerne.