København

Røverioffer lå i lukket bodega

KØBENHAVN:Med et brækket ben og ansigtet smurt ind i blod blev en ansat på Café 42 på Sønder Boulevard i København lørdag morgen kørt på hospitalet. Kort forinden fandt en patrulje ham liggende på gulvet i bodegaen, efter at forbipasserende havde hørt ham råbe på hjælp. - Han er blevet overfaldet under et røveri mod bodegaen, hvor gerningsmanden slap væk med nogle cigaretter og nogle mønter, siger vagtleder Søren Wiborg. Politiet søger nu en 21-årig mand med arabisk udseende, der formodes at være gerningsmanden. Han var under røveriet iklædt en blå vinterjakke med hætte./ritzau/