Roger Federer er en sejr fra titel nummer 100

Roger Federer skal forbi det 20-årige græske stortalent Stefanos Tsitsipas for at nå milepælen.

Roger Federer jubler efter sin sejr i semifinalen i Dubai Championships over Borna Coric.

Roger Federer jubler efter sin sejr i semifinalen i Dubai Championships over Borna Coric.

DUBAI:Den schweiziske tennislegende Roger Federer er kun en sejr fra sin titel nummer 100 i karrieren.

Den ekstraordinære milepæl kan nås, når schweizeren spiller finale i Dubai Championships lørdag.

Fredag slog 37-årige Federer kroatiske Borna Coric med 6-2, 6-2 i semifinalen.

For at få sin 100. turneringssejr skal den 20-dobbelte grand slam-vinder slå det 20-årige græske stortalent Stefanos Tsitsipas.

Det bliver ikke nemt for den 37-årige veteran. Sidst Federer mødte Tsitsipas, var i ottendedelsfinalen i grand slam-turneringen Australian Open i januar, hvor grækeren vandt med 6-7, 7-6, 7-5, 7-6.

Når Federer 100 titler, bliver han den blot anden spiller til at nå milepælen. Kun amerikanske Jimmy Connors har præsteret det med sine 109 titler.

Syv af Federers nuværende 99 titler er fra Dubai Championships.

20-årige Stefanos Tsitsipa ligger nummer ti på verdensranglisten.

/ritzau/AP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.