Rokade på byrådsposter

Lokalpolitik 2. september 2004 06:00

} STØVRING: Inge-Lene Ebdrups udtræden af byrådet i denne uge førte som ventet til en mindre rokade på byrådets poster. Afløseren Jens Ødum (V) kommer ind i Børne- Kulturudvalget, og det passer ham godt som mangeårig formand for skolebestyrelsen på Bavnebakken. Det fører dog til, at han senere i denne måned vil trække sig fra skoleposten. - Alternativet er, at at jeg må gå udenfor døren i måske halvdelen af sagerne, som vi behandler. Så vil jeg hellere trække mig, sagde Jens Ødum efter sit første byrådsmøde. I Børne- Kultur Udvalget skubber han partifællen Søren Pinstrup ud. Pinstrup får til gengæld Inge-Lene Ebdrups vigtige plads i "det lille byråd", Økonomiudvalget. Søren Pinstrup, der i et kvart århundrede har været formand for Støvring IF og også er formand for haller og Stubfest, opgiver dermed sin ene politiske hjertesag, kulturen, for en anden, økonomien. Søren Pinstrup har ofte opfordret til at stramme budgetter og praksis, og må anses for at være en økonomisk høg med plads på sit partis højrefløj. Nogle vil måske endda kalde ham en "økonomisk havørn" - men andre politikere vil vogte, at kloen ikke klemmer for hårdt om budgetterne. Anders Norup (V) overtog Ebdrups post som 2. viceborgmester, og kan dermed blandt andet skulle stå for borgerlige vielser på rådhuset.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...