Rokvinder hev i årerne fra solopgang til solnedgang for at samle penge ind

AALBORG:De er aktive i Aalborg Dame Roklub. Søndag morgen klokken 4.26 var de første seks både på vandet. Kvinderne skulle ro fra solopgang til solnedgang klokken 22.12 for at samle penge ind til en ny båd. Båden skal være en jubilæumsbåd i anledning af klubbens 90 års fødselsdag i september. Derfor havde 90 sponsorer lovet at spytte 90 øre i kassen pr. roet kilometer. Da sponsorerne maksimalt kunne maksimalt komme op på 500 kroner, hvilket svarede til 555 kilometer. Det var ingen sag for dameroerne, der allerede inden middag var oppe over 300 kilometer. De omkring 50.000 kroner i klubkassen rækker til en halv båd.