Hadsund

Rolator-offer

Tyverier fra ældre damer i Mariagerfjord Kommune fortsætter.

Onsdag gik det blandt andet ud over en 70-årig dame fra Hadsund. Under en handletur i SuperBest neglede en langfingret person damens pung, som lå i en kurv forrest på hendes rolator. Pungen indeholdte 1.100 kroner. I Mariager fik en 80-årig dame også stjålet sin tegnebog, og politiet advarer nu mod at tage mange kontanter med ud i byen.