Rold

Rold bedst i ren gyser

Rold Skov - Helsingør11-7 Elitedivisionen, Golf SKØRPING: - Der var nerver på, og med lidt utur havde vi tabt, erkendte Rold Skovs spillende træner Dan Stage, da holdet fulgte lørdagens premieresejr på 11-7 over Holstebro op med en tilsvarende gevinst. Helt usædvanligt sluttede halvdelen af de seks singler uafgjort, idet både Knud Storgaard, Dan Stage og Morten Hedegaard spillede lige op med deres modstandere. Også Joachim Kristensen var ude i en gyser, som han vandt på 18. og sidste hul, mens de to sidste singler endte med klarere margin, hvor Christian Graae sejrede for hjemmeholdet, mens Morten Kiil tabte. Efter de tre indledende foursomes var Rold foran 4-2 i kraft af sejre til Dan Stage/Morten Kiil og Christian Graae/Joachim Kristensen. Sidstnævnte fik dermed - i lighed med holdet - maksimalt udbytte af weekendens fire matcher. - Med bare ét point mere har vi opfyldt målsætningen om at forblive i den bedste række, lød det fra en glad Dan Stage. abel