Rold Skov med i stor skattejagt

Gratis motionsarrangement i skoven for alle

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

I år er Rold Skov Orienteringsklub også med i det landsdækkende arrangement, som havde premiere sidste år. Privatfoto

SKØRPING:Rold Skov bliver lørdag 13. april centrum for et stort, gratis motionsarrangement i forbindelse med den landsdækkende ”Find vej i Danmark”-dag.

Startpunktet er ved Skørping Hallen, og det foregår kl. 13-14 med Rold Skov Orienteringsklub som arrangør. Der vil være instruktion, kort og forfriskninger til alle. Det gælder om at finde vej til en række poster ved hjælp af et kort. Man bestemmer selv, om det skal være i fuld fart eller gående.

”Find vej i Danmark”-dagen blev første gang holdt i 2012 med over 3000 deltagere.

På lørdag markeres dagen i mere end 40 skove, parker og byer. Det er Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Dansk Orienterings-Forbund og de danske orienteringsklubber der står bag ”Fin vej i danmark”-dagen 2013.

Alle steder vil det også være muligt at deltage i et stort skolemesterskab. Den skole, der finder flest poster i landet, vinder et komplet orienteringssæt og en overraskelse i form af underholdning på skolen med en kendt dansker. Mesterskabet er blevet til i samarbejde med Dansk Skoleidræt.

- Det kan kun blive sjovt, vi glæder os til at sætte hele Skørping i bevægelse 13. april. Vi har forberedt os i flere måneder, så vi er klar til at give alle en motionsoplevelse ud over det sædvanlige, siger Ole Jensen, formand for Rold Skov OK.

Man kan læse mere og downloade orienteringskort på www.roldskovok.dk

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.