Rolfe træt af tilskuerrolle

Bare 38 minutter har AaB's Chris Rolfe spillet i SAS Ligaen i foråret. Amerikaneren længes efter at blive skadesfri og spilleklar.

Chris Rolfe sukker efter spilletid i AaB-trøjen. Foto: Hans Ravn

Chris Rolfe sukker efter spilletid i AaB-trøjen. Foto: Hans Ravn

Det er en knæskade, der har holdt den nyerhvervede amerikaner, Chris Rolfe ude af billedet i AaB's første forårskampe, og dermed har den lille offensivspiller langtfra fået den start i det nordjyske, som han havde drømt om. - Det har været hårdt, og det er svært ikke at blive frustreret og føle sig en smule deprimeret. Du er herovre alene, og den ene ting du kom for at lave, kan du ikke lave, fordi du er skadet. Men folk i og omkring AaB har været gode til at hjælpe mig med at komme igennem det, og jeg trives godt i klubben, fastslår Chris Rolfe som nu er ved at nærme sig topformen efter skadespausen. - Vi har ti kampe tilbage inden sommerpausen, og jeg håber at deltage i dem alle sammen. Jeg forventer at være i topform om en uge eller to og brænder efter at vise, hvad jeg kan, siger amerikaneren God afslutter AaB's cheftræner Magnus Pehrsson ærgrer sig også over, at vinterens eneste forstærkning ikke rigtig har været netop det endnu. Rolfe nåede ellers inden knæskaden at overbevise cheftræneren om sine kvaliteter. - Han er en god afslutter, god til at skabe chancer, han er hurtig både med og uden bold og kan udfordre sin modstander, og det har vi brug for, siger Magnus Pehrsson. Han har planer om, at Rolfe i første omgang primært skal fungere som kantspiller på AaB's hold. Det bliver dog som udgangspunkt ikke fra start i nogen af de kampe, som venter AaB i påsken, men i næste weekend kan Rolfe igen være i spil til en startplads.

Forsiden