Fodbold

Rolfe udgik igen fra træning

AaB's amerikanske kantspiller Chris Rolfe udgik også i dag fra superligaholdets træning, efter han fredag blev trådt over foden.

Chris Rolfe udgik igen fra AaB's træning. Foto: Michael Bygballe.

Chris Rolfe udgik igen fra AaB's træning. Foto: Michael Bygballe.

Et solidt tråd over foden sendte fredag middag Chris Rolfe op i klubhuset inden træningen på AaB var tilendebragt. Lørdag forsøgte han sig så igen fra starten af træningen at spille med, men måtte hurtigt sande, at han stadig er tvivlsom til søndagens superligakamp mod AGF. - Han forsøgte at løbe med fra start, men haltede meget, så han kunne heller ikke fuldføre træningen i dag, fortæller cheftræner Kent Nielsen. - Der er ikke noget i vejen med foden. Den er ikke brækket eller noget, det gør bare pokkers ondt, så vi bliver nødt til at teste ham imorgen inden kampen, siger han. Cheftrænerens kvaler med højrekanten er dermed rykket et skridt nærmere. Henrik Dalsgaard har stadig smerter i sin fod og er meldt ude af kampen mod AGF, ligesom Lucas Andersen definitivt er væk med en brækket tå.