AaB

Rolim-kontrakt er en udfordring

Det er ikke sikkert, at AaB kan løfte en kontrakt med storspillende brasilianer

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

FODBOLD:Brasilianske Yann Rolim var store samtaleemne efter AaB’s 4-0-sejr i Superligaen over Randers FC.

Offensivspilleren var involveret i samtlige scoringer og stod selv for et enkelt mål.

Han blev i sommer lejet i brasilianske Barra FC på en etårig aftale. Men det er uvist, om han er i Aalborg efter sommerpausen.

- Hvis han fortsætter sådan, så vil jeg gøre mit, for han bliver. Men det er kompliceret. Ejerforholdene er lidt atypiske i forhold til det, vi kender her i landet, siger AaB’s cheftræner, Morten Wieghorst.

Sportsdirektør Allan Gaarde vil ikke komme nærmere ind på kontraktforholdene, men han lader også forstå, at det kan blive en hård nød at knække, hvis der skal laves en permanent kontrakt til brasilianeren.

- Der er ikke i lejekontrakten aftalt nogen betingelser for et eventuelt køb. Og det er desværre slet ikke sikkert, at vi har den økonomiske mulighed for at løfte den opgave, siger Allan Gaarde.

/ritzau/clausjen/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst