Rollator - uden vinterdæk

THISTED:Når man er 80-år, hofteopereret og kun kan komme omkring med en rollator, så er sne og is næsten uovervindelige forhindringer. Men Bitten Pedersen, Markstræde i Thisted, har ikke manglet hjælp under de seneste ugers vilde hvide vejr. Både kvindens fætter og to naboer har beredvilligt tilbudt deres assistance til den ældre kvinde. - Tænk, mine to søde naboer, en sygeplejerske og en damefrisør, har på skift skovlet sne foran mit hus, og de har hentet mælk til mig, i de tre dage hvor jeg ikke har kunne komme ud, lyder det fra en taknemlig Bitten Pedersen, der nu overvejer om hun snart tør vove sig ud, med rollatoren. - Jeg må snart ud og have en lille smule frisk luft, lyder det fra kvinden, der dog er indstillet på at det kun bliver til kortere ture i kvarteret, hvor rollatoren ikke har det bedste vejgreb i øjeblikket.