Romaer søgte arbejde i folks haver

Lokalpolitiet i Brønderslev har en formodning om at romaer står en lang række indbrud i Hjallerup

Foto: Arkiv

Foto: Arkiv

HJALLERUP:Den sidste måned har Hjallerup været plaget af mange indbrud og derfor har lokalpolitiet i Brønderslev bedt borgerne i området været opmærksomme på mistænkelig adfærd.

Det har givet en masse gode tips fra borgerne og i weekenden kom der så en meget konkret henvendelse fra en borger, der havde truffet nogle fremmede mænd, formentlig østeuropæere, i haverne på Granvej i Hjallerup. På gebrokkent sprog forklarede mændene, at de søgte efter arbejde.

- Og de søger jo formentlig ikke efter arbejde i folk haver, konstaterer politiassistent Christina Beck fra lokalpolitiet i Brønderslev.

I stedet har politiet en formodning om, at mændene står bag de mange indbrud i området, som desværre fortsætter. Således var der endnu et par indbrud i weekenden på Hegely.

- Mandag traf en patrulje så fire østeuropæiske romaer ved Rema 1000 i Hjallerup, som vi nu har fået navnene på. Men så længe vi ikke har noget på dem, så kan vi hverken sætte dem i spjældet eller udvise dem, forklarer Christina Beck.

- Men folk skal bare blive ved med at lægge mærke ting usædvanlige ting og give gode beskrivelser af for eksempel køretøjer og lignende. Vi har fået rigtig mange gode henvendelser, men der er desværre stadig indbrud derude, siger Christina Beck.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.