Udland

Rompuy: Parlamentet må nu leve op til sine forpligtelser

Aftale var værd at vente på, siger EU's præsident, Herman Van Rompuy, om budget for resten af årtiet.

Rompuy: Parlamentet må nu leve op til sine forpligtelser

EU's præsident Herman Van Rompuy appellerer nu til EU-Parlamentet om at leve op til sit ansvar, efter at budgettet for 2014-20 fredag eftermiddag er vedtaget.

- Det europæiske budget er ikke blot et regnskabsanliggende. Regioners overlevelse og hele social grupper er afhængige af aftalen, så man må være meget forsigtig med at afvise det, siger Van Rompuy.

Han nedtoner klager fra parlamentet over, at der er for store forskelle i budgettet mellem forpligtelser og betalinger og henviser til, at divergenserne på omkring fem procent afspejler sig i det nuværende syvårsbudget.

. Man er virkelig nødt til at leve op til sit ansvar. Det har vi gjort, og det håber jeg, at parlamentet også vil, sige Van Rompuy, som fastslår, at "budgetaftalen var værd at vente på."

Det er første gang i historien, at EU's ledere er nået frem til enighed om en aftale om nedskæringer i deres fælles budget, hvilket afspejler en situation, hvor millioner af europæiske hjem mærker den økonomiske krise og offentlige nedskæringer.

Den indgåede aftale imødekommer krav fra nordeuropæiske lande som Storbritannien og Holland, som havde lagt op til besparelser, mens der fortsat bliver brugt mange penge på subsidier og infrastruktur.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst