EMNER

Romulus udvidesfor godt tre mio. kr.

Den oprindelige målgruppe til wellness holder sig i vandlandet

SKALLERUP:Da Skallerup Klit Feriecenter sidste år indviede wellness-centret Romulus, mente ledelsen ganske bestemt, at kunderne ville komme fra badelandet. Men virkeligheden har vist sig at være en anden. - Det er slet ikke er kunderne fra badelandet, der bruger Romulus, og derfor bygger vi lidt om i øjeblikket, siger direktør Niels Bro. Oprindeligt var det meningen, at man skulle gå direkte fra badelandet til Romulus gennem et såkaldt stilleområde - som bestemt ikke var stille på grund af placeringen op af badelandet. - Men nu laver vi et decideret stilleområde, der er adskilt fra badelandet. Her er det meningen, at kunderne til Romulus kan slappe af - enten inden de skal ind eller bagefter, siger Niels Bro. Desuden kommer der et helt nyt indgangsparti og en reception til Romulus - som også får nye omklædningsrum. - Det har vist sig, at der kommer flere kvinder end mænd, så nu bliver kvindernes omklædningsrum størst, siger Niels Bro. Byggeriet forventes færdigt i uge 24. Tre timers afslapning Den gennemsnitlige kunde bruger tre timer på Romulus, og Niels Bro overvejede en periode, om wellness-centret skulle opdeles i tider med tre timers intervaller. Men sådan bliver det ikke. - Når man er i Romulus, skal man ikke være fokuseret på tid - der er jo heller ingen ure i centret. Næh, man skal slappe af og nyde livet uden at føle, at man snart skal videre, siger Niels Bro.