Ronaldo skifter fra Real Madrid til Juventus

Cristiano Ronaldo skifter efter ni år i Real Madrid til den italienske storklub Juventus.

Ritzau
Foto: Isabella Bonotto/AFP/Ritzau Scanpix
Fodbold 10. juli 2018 17:43 - Opdateret 10. juli 2018 20:03

FODBOLD: Stjernen Cristiano Ronaldo skifter fra Real Madrid i Spanien til Juventus i Italien. Det oplyser Real Madrid på sin hjemmeside.

Ronaldo kom til Real Madrid i 2009 og har siden scoret 450 mål i 438 kampe for klubben.

Nu skal han for første gang prøve kræfter med den italienske Serie A.

Ifølge den italienske avis Gazzetta dello Sport betaler Juventus en overgangssum på 105 millioner euro for portugiseren.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...