Ronny: Rødovre havde et større hjerte

Træneren hos Aalborg Pirates savnede både kynisme og fight hos sine spillere

Rødovre viste den største offervilje til slut i tirsdagens kamp i Gigantium. Foto: Torben Hansen <i>Foto: Torben Hansen</i>

Rødovre viste den største offervilje til slut i tirsdagens kamp i Gigantium. Foto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

AALBORG:Det er en dybt skuffet træner, Ronny Larsen, hos Aalborg Pirates, der gør status efter tirsdag 1-4 nederlag på egen is mod Rødovre i kvartfinaleserien.

- Vi skulle have afgjort den kamp i første periode. Det gjorde vi ikke, og så tabte vi til et hold, som havde et lidt større hjerte til sidst. Sådan er det i slutspillet. Dem, der virkelig vil give alt i 60 minutter, vinder til sidst, konstaterer den ene halvdel af Aalborgs trænerduo.

Virkede døde

- Vi formåede ikke at lægge et afgørende tryk i tredje periode. Vi virkede døde. Jeg ved ikke, om spillerne var tynget af presset eller bare tog sejren for givet, men det var i hvert fald ikke godt nok, uddyber Ronny Larsen.

Aalborg Pirates er nu nede med 1-2 i serien og er tvunget til at vinde mindst én kamp på udebane.

Kan selvfølgelig vinde i Rødovre

- Vi har været spilstyrende i den her kvartfinaleserie, men vi skal jo også lære at lave de beskidte mål. Det behøver ikke være så fint og gennemspillet det hele. Det skal vi arbejde på, og så kan vi selvfølgelig også vinde i Rødovre. Det har vi gjort flere gange i sæsonen, så hvorfor skulle vi ikke også gøre det på fredag, fastslår Ronny Larsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.