Rooney vraget til startopstillingen mod Real Madrid

Wayne Rooney starter på bænken, når Manchester United onsdag aften tager imod Real Madrid på Old Trafford.

Rooney vraget til startopstillingen mod Real Madrid

Manchester Uniteds manager Alex Ferguson har truffet et bemærkelsesværdigt valg inden onsdagens Champions League-opgør mod Real Madrid.

Ferguson har i startopstillingen set bort fra angriberen Wayne Rooney, der ellers plejer at være fast mand på holdet, når han er skadefri.

Men Rooney er ikke blandt de startende 11 United-spillere. I stedet udgøres hjemmeholdets angreb af Robin van Persie og Danny Welbeck med Nani og 1000-kampjubilaren Ryan Giggs på kanterne.

Real Madrid-træner José Mourinho havde da også en enkelt overraskelse med i sin startopstilling, hvor der ikke blev plads til den franske angriber Karim Benzema.

Benzema markerede sig senest, da han scorede mod FC Barcelona i weekendens 2-1-sejr, men han må se sig erstattet af Gonzalo Higuain i braget på Old Trafford.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.