Roquefort souffle med rødvinspærer og glaserede valnødder

<b>FOTO: JENS MORTEN</b>

<b>FOTO: JENS MORTEN</b>

{ 50 g smør { 50 g mel { 150 ml mælk { 100 g roquefort {2 past. æggeblommer {5 past. æggehvider { 250 g sukker { 1 kanelstang { 300 ml rødvin { 4 pærer { Smør og rasp til formen, vand, sukker, valnødder, baby spinatblade Fremgangsmåde Pærerne skrælles og skæres i kvarter. Kernehuset fjernes, og pærerne kan evt. trimmes i kanterne med en kniv, så de bliver lidt mere runde. Sukker, kanel og rødvin koges op, og pærerne pocheres let møre heri. Stilles til afkøling i lagen. Lidt vand og sukker koges til en lys karamel, og valnødderne vendes heri. Smør, mel og mælk koges til en jævn sauce. Osten smeltes i saucen og piskes jævn. Hvis massen bliver for tyk, kan man tilsætte en lille smule mere mælk. Æggeblommerne røres hurtigt i saucen, hvorefter den afkøles. Souffleformen pensles to gange med blødt smør og drysses med rasp. Æggehviderne piskes stive og vendes forsigtigt i oste saucen. Massen kommes i de smurte forme og skrabes flad med en paletkniv. Formene bankes let på bordet for at få evt. luftbobler væk. Tommelfingeren køres rundt i kanten af formen, så der dannes en lille rende hele vejen rundt. Souffleerne bages ved 180 grader i 15-20 min, til de er hævede og gyldne. Anretning Lidt babyspinat kommes i bunden af en tallerken, og pærer og valnødder arrangeres rundt i kanten. Souffleen vendes ud af formen, lige så snart den er kommet ud af ovnen og stilles oven på spinaten. Man kan også vælge at lade souffleen blive i formen og spise den direkte derfra. Souffleen skal spises med det samme, den kommer ud af ovnen, da den hurtigt falder sammen.