Ros til afrikansk landsby i Zoo

Den Afrikanske Landsby har høstet meget ros for at skabe en illusion om en verden langt herfra.
EMNER 1. oktober 2006 06:00

AALBORG ZOO: Komiteen uddelte også anerkendelse til opførelsen af Den Afrikanske Landsby i Aalborg Zoo for at skabe en illusion om en verden langt herfra. Direktør Henrik Johansen var sammen med Zoos bestyrelsesformand Kirsten Kimø mødt op for at modtage prisen. - Det betyder meget for os. Foruden de mange positive tilkendegivelser fra publikum er dette et skulderklap fra de professionelle fagfolk, sagde Henrik Johansen. Zoo roses for at have skabt et sted, der i en iscenesættelse af rum, bygninger og materialer sammen med savannens dyr giver publikum en særlig oplevelse. Publikum har fået et fint lærings- og oplevelsesområde, hvor der appelleres til fantasien og følelserne. Havens dyr har fået tidssvarende faciliteter. Inspirationen til udformningen af bygningerne er hentet fra savannen, hvilket især ses i staldbygningen og det store baobabtræ. Relationerne til naturen understreges af de meget stoflige materialer, konstruktioner af mægtige træstammer og de rørtækkede bløde tagformer. Arkitekt er KS Arkitekter A/A og bygherre er Aalborg Zoo. Designer er Helge Olesen fra ”Scen Area”.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...