EMNER

Ros til julefrokost-gæster

Trods julefrokoster med masser af snaps og øl, har der været roligt i Nordjylland natten til lørdag. Politiet roser julefrokost-deltagere.

- Generelt opførte folk sig ordentligt fredag aften og nat. Ros til dem, siger vagtchef Peter Redder fra Nordjyllands Politi. Fredag var en af de helt store julefrokost-dage, og med masser af berusede personer i bybilledet kan det give problemer. Men sådan gik det ikke denne fredag. Nordjyllands Politi i Aalborg melder kun om en enkelt anholdt, og hos politiet i Frederikshavn blev to fulderikker anbragt i detentionen. Altsammen for mindre forseelser.