Aså

Ros til projekt for kystturisme

Asaa foreslås med i en forsøgsordning for kyst- og naturturisme

Brønderslev Kommune håber, at Asaa kan komme med i en forsøgsordning for kyst- og naturturisme. Arkivfoto: Henrik Louis

Brønderslev Kommune håber, at Asaa kan komme med i en forsøgsordning for kyst- og naturturisme. Arkivfoto: Henrik Louis

ASAA:Der var masser af ros fra mange sider i byrådssalen til en ansøgning, som Brønderslev Kommune har sendt ind i håbet om at blive en af de ti kommuner i landet, der skal være med i en ny statslig forsøgsordning, der skal styrke kyst- og naturturisme.

Projektet i Asaa indeholder et maritimt oplevelsescenter på Asaa Havn, opførelse af 25 nye boliger på havnen, opførelse af nye bådehaller, en plads for autocampere, en forlængelse af havnens sydmole og en sti fra Asaa Camping til Krebsehavet

Forvaltningen har arbejdet sammen med aktører i Asaa om at lave ansøgningen, som man nu afventer svar på.

- Jeg synes, det er et utroligt godt projekt. Vi skal finde løsninger, hvor vi både kan bevare det, vi har, men også udvikle det, sagde Karsten Frederiksen (K).

- For mig at se er det den rigtige vej for Asaa. Det er vigtigt, at vi skaber rammerne for at udvikle området, sagde Lasse Riisgaard (V).

- Det vil være med til at styrke Asaa Havn, og alle, der kommer der, vil få flere muligheder for oplevelser, bemærkede Bendt Danielsen (UP).

Eskild Sloth Andersen (S) pegede på, at der manglede et bilag fra Asaa Bådelaug, som skulle have været eftersendt. Udvalgsformand Karsten Frederiksen fortalte, at det handler om størrelsen på nogle bådehaller og sagde, at det ville blive sendt ud til alle.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.