Lokalpolitik

Ros til unges film om unge

De unge, som har deltaget i kommunens dokumentarfilmkonkurrence, får masser af roser fra borgmester Arne Boelt.

folkene bag de tre vinderfilm sammen med borgmester Arne Boelt. Foto: Carl-Hermann Hansen, Hjørring Kommune

folkene bag de tre vinderfilm sammen med borgmester Arne Boelt. Foto: Carl-Hermann Hansen, Hjørring Kommune

Vinderne blev fundet onsdag eftermiddag og hvis det står til borgmesteren skal unge i kommunen bare gå i gang med at lave flere film til hjemmesiden www.unge-i -front.hjoerring.dk - Jeg har sammen med mine tre store børn brugt rigtig lang tid på at se filmene igennem og votere. Det har været en berigende oplevelse, men også en utrolig vanskelig opgave at vælge. Og jeg må indrømme, at jeg bliver stolt over vore unge i Hjørring kommune, siger borgmester Arne Boelt. - De har så meget på hjerte, og er så dygtige til at udtrykke sig. Jeg er simpelthen dybt rørt. Musiklinjen fra Hjørring Produktionsskole løb med førstepladsen for deres film Pitstop. Medlem af dommerkomiteen, skuespiller Martin Hestbæk, der er aktuel i Festen på Vendsyssel Teater og netop nomineret til en Reumertpris, læste motivationen op for de mange unge i Hjørring Bio Center. - Filmen Pitstop fortæller på en hjertevarm måde om livet på produktionsskolen. Man mærker den store taknemmelighed for en skole, der giver eleverne menneskeligt og værdifuldt indhold. Samt et venligt skub bagi. Man tænker, at skolen er et sted, der åbner elevernes øjne for deres samspil med omverden, sagde Martin Hestbæk. Førstepræmien er en klassefest på Sysseltinget.