Hirtshals

Rosa fylder 100 år

HIRTSHALS:Så er dukken Rosa atter på besøg på Hirtshals Bibliotek. I år holder hun rund fødselsdag. Hun bliver 100 år. Hendes "mor" Hanne Overmark har syet ny garderobe til hende. Inspireret af litteraturen om modens historie har hun i år syet en meget flot spansk dragt - dateret 1550. Desuden har Rosa mulighed for at skifte til en brokadekjole model 1750, til en prinsessekjole årgang 1820 eller en gadedragt fra 1892. Endelig kan hun også føre sig frem i en folkedragt fra Nordfalster. Alle dragter er utrolig flot og fantasifuldt udført. Udstillingen kan ses på Hirtshals Bibliotek frem til 18. november.