Brovst

Rosa ta'r slæbet

Rosa er kommet på hårdt arbejde hos Brovst Mørtelværk. Men hun klarer det uden at blinke. Og som bonus skal hun ikke have ferie.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Når pallen er fyldt vikles plast omkring

Rosa er en palleterings-robot, som mørtelværket netop har investeret i. - Den klarer at placere 450 sække i timen på paller. Det er hårdt arbejde, som ellers skulle udføres manuelt, siger driftsleder Ole Mix Larsen, Brovst Mørtelværk, som har døbt palleteringsrobotten Rosa. Investeringen i robotten er blevet aktuel, fordi mørtelværket har indgået en aftale med den fynske virksomhed LIP om produktion af tørmørtel og -cement. Mørtelværkets produkter puttes i poser og sælges som LIP-produkter over hele landet. - Det er jo også et kvalitetsstempel af vores produkter, at de nu kommer i 25 kilos sække og kan købes i mange af landets byggemarkeder, siger Ole Mix Larsen. De første 100.000 sække er allerede afsat. Ud over mørtelværkets produkter, som sælges af LIP, skal robotten også bruges til palletering af mørtelværkets egne produkter i spande og sække. soj