Rosendal truet af nedrivning

Det er for dyrt at renovere og ombygge gården til fire lejligheder

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Gården Rosendal er i farezonen

Et af de mest markante bygningsværker i Hørby Skoleby vil måske blive raget ned. Det er den gamle proprietærgård Rosendal, som er kommet i kikkerten. Den ejes af en fond, som har spurgt erhvervsmanden Henning Sørensen om han kunne være interesseret i at overtage bygningen. Det kunne han måske nok, men efter at have kikket på huset er han kommet til den erkendelse, at det ikke er rentabelt at ombygge gården til tre lejligheder Derfor går ønskerne nu i retning mod nedrivning af Rosendal på Vincavej 14 for at give plads til 6-7 parcelhuse eller måske op mod en snes rækkehuse. Sker det vil naboejendommen på Vincavej 12, hvor der på nuværende tidspunkt ligger fire rækkehuse, formentlig også blive inddraget i projektet. Men om det går som ejeren ønsker, er endnu uafklaret. Afdelingen Plan i teknisk forvaltning i Mariagerfjord Kommune har efter en besigtigelse på stedet umiddelbart skønnet, at hovedbygningen er bevaringsværdig. Derfor ønsker Plan, at der gennemføres en såkaldt SAVE-vurdering både af ejendommen og haveanlægget.