EMNER

Rosenkrantz- Theil forlader Enhedslisten

København: Enhedslistens tidligere folketingsprofil Pernille Rosenkrantz-Theil har meldt sig ud af partiet. Hun har i en længere periode været utilfreds med partiledelsens kurs og tager nu konsekvensen af uenigheden. - Det er ingen hemmelighed, at jeg har været uenig i nogle af hovedbestyrelsens og årsmødets beslutninger, og det har naturligvis også haft indflydelse på min beslutning, skriver Pernille Rosenkrantz-Theil på sin blog. Enhedslistens gruppeformand, Line Barfod, er ked af, at Rosenkrantz-Theil melder sig ud af partiet. - Pernille har gjort en stor indsats for Enhedslisten, og jeg var rigtig glad for den periode, vi arbejdede tæt sammen i Folketinget, siger Line Barfod./ritzau/

Forsiden