Militær

Roser på en bådshage

Aalborgdrengen Carl Lorentzen begyndte som vægtløfter og kraftatlet og endte som skibsreder

AALBORG:Vi lever højt på sommerens to store Aalborg-begivenheder: Tall Ship Race og kronprinsparrets første besøg i Aalborg. Da kongeskibet lagde til kaj, mindedes mange den tradition, der levede og døde med én mand, skibsreder Carl Lorentzen. I hans tid som bugserskipper slog det aldrig fejl ved kongebesøg: "Goliath 1" med Carl Lorentzen i stævnen og en buket roser på en bådshage rakt op til marineren, der stod parat til at modtage. Resten af Goliath-flåden eskorterede kongeskibet til honnørkajen. Det var en Aalborg-velkomst fra en Aalborg-dreng, der i sin tilværelse fra de unge år gjorde, hvad han syntes var umagen værd og tilsvarende kort og kontant gav udtryk for, hvad han ikke syntes var umagen værd - uanset hvem han meddelte sig til. I de unge år var der for resten ikke mange, der sagde ham imod, for han var knokkelstærk. Han havde en karriere som kraftatleten Goliath på sommermarkeder og indendørs om vinteren. Derfor kom hans bugserflåde, som han drev i samarbejde med Svitzer, til at hedde Goliath. "Vi var fattige hjemme i Sankt Hans Gade da jeg kom", fortalte han, "og det var de andre i kvarteret også. Vilkårene var smalle, men sammenholdet godt." Slå først Carl Lorentzen kom til verden i 1908. Hans barndom faldt sammen med Første Verdenskrig og ungdomsårene med 30'ernes krisetider. I Sankt Hans Gade hed en uskreven lov "slå først", når man var i vanskeligheder. Der skulle helst råstyrke til, og den opdagede den 15-årige Carl, at han var i besiddelse af, da hans far en dag kom i klammeri med to ubehagelige fyre. Carl lagde sig imellem og bad dem spise brød til. "Hvad fanden bilder du dig ind, beskidte knægt!". Og så var det, Carl slog først. Han fik grimme skrammer, men de to slyngler, gadens skrappeste, blev helt tavse. Det var ved den lejlighed, Carl fik smag for vægtløftning. Han opnåede stadig bedre resultater, og det førte ham ind i karrieren som kraftatleten Goliat med begejstret publikumstilstrømning. Hans første optræden var i Brødrene Kobberrøds gøglertelt på Hjallerup Marked. Havsnød Bugserbådstilværelsen var en væsentlig del af hans liv fra den tidlige barndom. Hans far havde en lille slæbebåd "Anna", der på et tidspunkt slæbte pramme for et opmudringsfirma på Randers Fjord, og den 14-årige Carl deltog med liv og sjæl. Det var meget tæt på, at hans liv var endt her. En blæsende nytårsaften med vinden i vest vrikkede han jollen ud til muddermaskinen, hvor hans far holdt nytårshygge med besætningen. Åren knækkede, og Carl drev hjælpeløs ud i det åbner farvand. Ingen hørte hans råb, og søen tog til. Ved et ubegribeligt held tørnede jollen en af de store bøjer i udløbet, og her holdt Carl sig fast, indtil han blev fundet af en fiskerbåd. Carls far havde forgæves ledt efter drengen, der var stærkt medtaget i den efterhånden vandfyldte jolle, men næste morgen skulle der ikke tales mere om det! Knægten kunne måske lære at vrikke ordentligt eller i det mindste se efter, hvad han havde i hænderne. Firma var for lille Carl blev ved i faderens firma, men han var ikke tilfreds, "Anna" var for lille. "Du er ikke rigtig klog", sagde. far, og så begyndte Carl for sig selv. Han sparede sammen og lånte sig til en meget brugt varevogn. Forretningen kaldte han Goliath-Expres. Men nede på cementfabrikken Kongsdal ved Mariager Fjord havde han set, at den rigtige båd for ham var til salg. Den var bogført til 14.000 kroner. Carl tog ned til en fåmælt direktør Bock-Hansen: "Og har De penge så kan De få, og har De ingen, så kan De gå". Carl sagde tak for i dag og gav hånd, måske lidt kraftigere, end han plejede. "Er De gal mand", råbte Bock-Hansen. "De har knust min hånd. Kom ud". Carl satte sig ud i bilen og græd, hans drøm var knust, og det godt nok, at der var en sørgepause, for der kom en mand ud og sagde, at Bock-Hansen alligevel ville tale med ham. Der var noget ved den mand, Bock-Hansen ikke kunne stå for. Carl fik båden for skrotprisen, 1200 kroner. Han skrottede dampmaskinen og fik installeret en dieselmaskine for lån på lempelige vilkår. Nu havde han en bugserbåd - selvfølgelig fik den det salgbare navn Goliath - som kunne måle sig med de eksisterende bugserfirmaer på Aalborg Havn. Enerådende flåde Anden Verdenskrig kom med nye vanskeligheder, men efter befrielsen begyndte de gode tider. Goliath-flåden blev enerådende i Aalborg og kom efterhånden til at bestå af 10 fartøjer med 5020 indicerede hestekræfter. I 1959, da den antikverede jernbanefærge "Valdemar" opgav isbrydningen på Limfjorden, fik Carl Lorentzen statsentreprise på denne vigtige funktion, som han løste med sig selv som førsteskipper. Han kom også ind på at redde druknende i havnen, 41 i alt, og fik den kongeligt tildelte medalje for druknendes redning. Som nævnt sagde Carl Lorentzen, hvad der faldt ham ind. Han var ovre hos Frederik den Niende for at takke for medaljen. Den slags audienser er sat til tre minutter, men kongen og Carl faldt i snak om søens liv. Til sidst sagde kongen : "Hils nu i Aalborg", og Carl svarede: "Det ordner jeg makker.