Rosernes duft

De moderne roser som denne buket har ikke megen duft. Her er det mest blomsterknoppen, der har betydning. 
Foto: Grøn Kommunikation

De moderne roser som denne buket har ikke megen duft. Her er det mest blomsterknoppen, der har betydning. Foto: Grøn Kommunikation

Duften er ud over blomsten den anden halvdel af en roses skønhed. Rosenduft har en flygtig karakter. En rose, der dufter en dag, gør det måske ikke den næste, men igen den tredje dag. Varmt fugtigt vejr giver som regel mere duft. Vejret påvirker ikke alene styrken, men også typen af duft. En rose er oftest mere duftende om morgenen end om aftenen. Efterhånden som rosens ældes og dagene bliver længere forsvinder eller forandres duften. Næsten alle grundlæggende dufte findes blandt engelske roser. Gammelrosenduften findes især hos ”Gertrude Jerkyl” og ”Noble Antony”. Andre roser med denne duft er ”Brother Cadfeld”, ”Sir Edward”, ”Elgarr” og ”James Galway”. Teroseduft er opstået ved en krydsning af kinesiske roser og Rosa Gigante, en høj klatrerose. Duften kan især findes hos engelske roser med gule og abrikosfarvede nuancer. Af navne kan nævnes ”Willia morris”, ”Pegasus” og ”Molineux”. Myrraduften er ret enestående for engelske roser. Den kan findes os ”Constance Spry”, ”The Pilgrim”, ”St. Cecilia” og ”Perdita”. Moskusduft findes i ”Blythe Sirit”, ”Comte de Champagne”, ”Francine Austin” mfl. Frugtduften findes i mange roser og mange af de frugter vi spiser, som jordbær, hindbær, æbler pære, fersken og abrikos, kommer da også fra samme familie som rosen. Eksempler her er klatrerosen ”Aloha”, ”Abraham Darby”, ”Golden celebration”.