Roskilde

Roskilde Festival er udsolgt

Alle 80.000 billetter er afsat

Arkivfoto

Arkivfoto

ROSKILDE:Hvis du drømmer om otte dages Roskilde Festival denne sommer, men endnu ikke har købt billet, så er du for sent ude.

Festivalen meddelte nemlig onsdag aften på sin hjemmeside, at alle 80.000 såkaldte partoutbilletter, der giver adgang til alle festivalens dage, er udsolgt.

Det glæder festivalens talskvinde, Christina Bilde, at det er lykkedes at sælge alle billetter i så god tid.

- Det er fantastisk, at vi igen kan melde udsolgt, før festivalen starter, og at vi tilmed kan gøre det endnu tidligere end sidste år. Det betyder, at 80.000 deltagere har valgt den fulde festivaloplevelse, hvor de bliver en del af et fællesskab gennem otte dage, siger hun i en pressemeddelelse.

Ifølge festivalen er der stadig endagsbilletter til salg til spilledagene onsdag 29. juni og torsdag 30. juni.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.