Rostrup Skole til salg for mindst 1,5 mio.

Budfristen udløber 31. marts

Rostrup Privatskole - vil meget gerne købe Rostrup Skole, men prisen er minimum halvanden million kroner. Arkivfoto: Claus Søndberg

Rostrup Privatskole - vil meget gerne købe Rostrup Skole, men prisen er minimum halvanden million kroner. Arkivfoto: Claus Søndberg

Halvanden million kroner. Det har to ejendomsmæglere vurderet Rostrup Skole til mindst at være værd i fri handel, når skolen til sommer lukker. Rostrup Privatskole har i sagens natur tænkt sig at byde. Og alt andet end en købskontrakt vil være en artig sensation. Men da Hvilsom Skole for tre år siden stod i en lignende situation, besluttede økonomiudvalget at sende tomme skolebygninger i udbud. Med den tilføjelse, at man til hver en tid kan forkaste indkomne tilbud. - Sådan er vilkårene, og dem kender man på Rostrup Privatskole. Det er mest regulært at udbyde de tomme skolebygninger, for det kunne jo tænkes, at man lokalt i mellemtiden har fået andre ideer, anfører borgmester H. C. Maarup (S). Men loven giver også en kommune mulighed for at hjælpe en friskole med at finde et sted at være - og mon ikke adressen for Rostrup Privatskole ender med at hedde Rostrup Skolevej 4? - Det er vi nu trygge nok ved, at udfaldet bliver. Vi skal snart have opslået stillingen som leder for de 40 børn, der foreløbig har indskrevet sig til Rostrup Privatskole, siger bestyrelsesformand Jesper Christiansen. Privatskolen opretter klasser fra 0. til og med 6. klasse - og fra 2012 til og med syvende klasse. Men først skal de lige have et sted at bo. Budfristen på Rostrup Skole udløber 31. marts.

Breaking
Så er det afgjort: Her er den nye formand for Dansk Folkeparti
Luk