Rotary anlægger skov i Pandrup
Der skal være skovhave i en del af den tidligere præstegårdshave bag ved Plejecenter Pandrup.
JAMMERBUGT: Pandrup Rotary Klub har i samarbejde med arkitektfirmaet ARKI NORD, Frederikshavn udarbejdet et idéforslag til anlæggelse af en skovhave i en del af den tidligere præstegårdshave bag ved Plejecenter Pandrup. Områdets historie går tilbage til 1847, hvor der tidligere også har været en lille sø.
Med udgangspunkt i ”Lykken har rødder” omdannes den gamle præstehave til et naturskønt område med et bredt spektrum af aktiviteter og fornøjelser, hvor der i høj grad tages højde for den eksisterende beplantning.
Der arbejdes i øjeblikket på at få godkendt projektet og få søgt støtte forskellige steder. Det indledende arbejde påbegyndes lørdag den 6. september 2014, på Rotary-dagen, hvor medlemmer i samarbejde med Blokhus Inner Wheel Klub vil rydde op i området og gøre klar til at projektet forhåbentlig kan startes op meget snart.
Mellem klokken 13 og 15 er alle velkomne til at komme og høre mere om projektet. Der vil også være mulighed for at høre om begge klubber. Der er adgang fra plejehjemmets parkeringsplads.
Når Skovhaven er færdiganlagt vil den blive et koncentrat af stimulans og kontrastfyldte oplevelser, der skaber ”naturens terapirum”. Terapirummet vil kunne anvendes til glæde for alle, ældre og gangbesværede borgere, plejehjemmets beboere, deres pårørende, Pandrup By’s borgere og alle øvrige, der har ønske om individualitet og samvær, på tværs af interesser og aldre.
Skovhavens samlede naturområde bliver anlagt i mindre haver (skove), hvor hver have vil indeholde hvert sit tema.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.