Hobro

Rotary har valgt ny præsident

} KLUBLEDELSE: Rotary Klub i Hobro har fået ny ledelse. Tidligere erhvervschef Poul Erik Andersen er ny præsident i klubåret 2005/2006. Han afløser forretningsindehaver Bent Bjørn, der fortsætter i bestyrelsen endnu et år som vicepræsident. Bestyrelsen består desuden af dyrlæge Per Ladefoged, præsident elect, som betyder, at han allerede er udpeget til at overtage præsidenthvervet i klubåret 2006/2007. De øvrige poster i bestyrelsen er besat med afdelingsdirektør Poul Breum som kasserer, direktør Bent Dahl, sekretær, samt direktør Poul Anker Johansen, klubmester. Endelig fortsætter direktør Peter Schaarup som counsellor. Han varetager det internationale ungdomsarbejde. Hobro Rotary Klub har godt 60 medlemmer, der mødes hver uge. Rotaryklubber verden over har forskellige samfundsgavnlige og erhvervsorienterede opgaver og aktiviteter. Udover direkte humanitær og social støtte omfatter opgaverne også udveksling af studerende på internationalt plan. } HÆRVÆRK: En villaejer på Vester Altan i Hobro var i onsdags ved 22-tiden udsat for hærværk. Der blev kastet en sten på køkkenvinduet, hvorved det yderste lag glas blev knust.